God Morgen! Det er, som der venter mig en,
jeg snart skal kalde min Frue.
God Morgen I Gydernes toppede Sten!
Farvel, min lille Stue!
Hun maa være paa Torvet, hvor Boderne staa,
vi vil føle os unge og frie,
og glade saa vil vi tilsammen gaa
i St. Karin og lade os vie.
Himlene blaa er dens eneste Tag,
der er intet Alter at finde.
Dog knæler vi ned paa vor Højtidsdag,
paa Græssets puder derinde.
Ingen Præst skal se derpaa
og signe i Klæderne lange,
men fuglene synger bag Mure graa
sitrende Elskovssange.
Og kysser den unge sommervind
St. Karins fine Buer,
jeg kysser din Mund, og jeg kysser din Kind,
og Blodet i Aarerne luer.
St. Karin, sign den Pagt du saa,
og sign min unge Kvinde!
Jeg tror, det kan din Magt formaa,
at løse og at binde.