Er det rigtigt? Du er Dommer!
— Det var høj og gylden Sommer;
om os Byg i Bølger flommer,
hen mod Sæbyholm vi gaar.
Da vi saa naar ind i Skoven,
er du lad og varmedoven.
Ned vi ved et Bord os slaar.
Egen skygger tyndt foroven.
Kvas og Kviste lod vi ligge;
du forlangte lidt at drikke,
men det smagte dig nok ikke —
du skar Ansigt, da du drak.
Før du saa igen forsøgte
Skovfogdkonens hjemmebrygte,
tog du en Cigar med Tak,
og min Bøllehat du smykte.
Der var ikkun os derinde;
men din værste Sommerfjende
skulde snart vort Eden finde.
Husker du den Skræk, du fik?
Rygende og glad og sej du
sad. — Der lød et Brum. Saa skreg du, —
medens Asken styrted: „Drik!
Skynd dig! Lad os gaa vor Vej, du.”
Ud i Solen Bien sejler.
Vi gaar hen og spiller Kegler,
men i hvert et Sving vi fejler,
skønt vi gør, hvad vi formaar.
Aldrig kunde Kuglen tørne
ind mod det fordømte Hjørne
og besluttede vi, gaar
om mod mine Brombærtjørne.
Der var Spor af gamle Bløder,
tæt med Hasler, tykt med Nødder,
Egern sprang paa flinke Fødder,
ved et Drej vi saa en Mark.
Der var Ved med Uvejsskrammer,
kronetynde unge Stammer,
høje Bøge, i hvis Bark
Navn der stod paa Skovtursflammer.
Ved vi selv, hvor vi er gaaet?
Gennem Tykning har vi skraaet,
og i Tanker har vi staaet
ved et hvidtbevokset Kær,
skræmt en kluntet Kvægbesåetning,
søgt og set en Granetætning,
haft det let og haft Besvær,
fulgt et Maal og ændret Retning.
Dybt paa Stier vi har os dukket,
let en Torn din Haand har stukket,
højt paa Skrænten har vi plukket
ranke, skønne Kongelys.
Fremad har vi atter turet.
Kuk fra Gøgens Strube dured.
Men — vi skulde vel til Bys.
Og jeg tog og saa paa Uret.
Da blev vi paa een Gang trætte,
og vi saa, vi skulde sætte
over Grøfter, og den rette
Vej vi tossede forbi,
kom saa ind i alskens Kroge,
havned bag- og skadekloge
i et helt Fasaneri,
hvor vi hurtigst fandt en Laage. —
Nu er alt saa let at finde.
Her kan hver gaa til i Blinde;
Sommerens og Vejens Vinde
fylder os med Støv og Tørst.
Men jeg læskes af dit Lunes
Liv — og vore Klæder dunes.
Det kan fejes bort med Børst.
Varigt dine Kinder brunes.