»Rist det i Malmen« — lød Sankt Bernhards Bud —
»med Demantpen, skriv det paa Klippen haard:
Det er Gud selv, der bliver synlig, naar
Guds Visdom og Guds Godhed foldes ud;
»Thi disse Egenskaber danne Gud.« —
Den djærve Helgen talte vel og staar
som den, der sejred, mens de svundne Aar
Modpartens Navn har dækt med deres Skrud.
»Guds Visdom, Godhed!« — Ja, men Taaben tyder
dem vrangt, til Gud ej mere kender dem.
»Visdom og Godhed, de er Gud!« — hvor byder
Lærdom den mere simple Lære frem?
Fra Helgen eller Kirke ej den lyder;
i Ørknen, nu som fordum, er dens Hjem.