Hvis Verdens Varsel jeg forstaar til dem,
der om vil forme den med dristig Haand,
dens Ry for Kraft ej fra den selv sprang frem,
men fra de andres slappe Svaghedsaand.
»Se,« raaber den, »hvor mangt et Sind blev koldt,
hvor megen fyrig Harme bøj ed sig,
hvor meget Mod, der længe kækt sig holdt,
nu efter kort Tids Møde frygter mig!
»Før mod min Brøde du faar Klagen bragt,
husk: snart jeg blandt min Slaveflok dig ser!«
Der kunde svares: »Vel, er Viljens Magt
saa svag, — lad min da ikke tøve mer!
»Har du saa skarp en Gift? — nu, saa vil jeg
slaa løs, at ej du skal forgifte mig!«