Ved deres Fødsel nogle stolt sig glæder,
ved Rigdom eller Styrke, smidig-sund,
nogle ved deres fine Modeklæder,
ved Heste nogle eller Falk og Hund;
Hvert enkelt Sind og Lyst sin Glæde ejer,
hvori sin største Lykke det vil finde;
dog ej min Lykke efter sligt jeg vejer,
men i et «bedre» slutter jeg den inde.
Dit Venskab er mig bedre, mere værd
end Byrd og Rigdom eller Klæders Pragt,
til mere Fryd end Hest og Falk mig er;
i det al Verdens Lyst for mig er lagt.
Min Smerte er kun den, at du kan tage
alt dette bort og styrte mig i Klage.