Saa tit har jeg som Muse anraabt dig
og vundet for mit Vers slig Hjælp og Gavn,
at hver en Pen nu efterligner mig
og stempler deres Digtning med dit Navn.
Dit Blik, der gav den stumme Sangens Magt
og gjorde Dumhed rap og vingelet,
har nye Fjer til Lærdoms Vinger bragt
og givet Skønhed dobbelt Majestæt.
Dog det, jeg digter, sikkert mest dig hædrer,
thi al dets Liv og Fødsel skyldes dig:
i andres Værker Stilen kun du bedrer,
og Viddet med din Skønhed smykker sig;
Men du er alt mit Vid, — ved dig det lever;
du min Vankundighed til Lærdom hæver.