Hvi er mit Vers saa goldt paa nye Tanker,
saa fjærnt fra Skiften og fra livlig Fart?
Hvi gaar jeg ikke Modens Vej og sanker
mig nye Ord af sær og sindrig Art?
Hvi er det kun om ét, min Digtning melder,
hvorfor gaar den i kendte Klæder om,
saa næsten hvert et Ord mit Navn fortæller
og viser grant, fra hvilket Hjem de kom?
Ak, kære, jeg om dig bestandig skriver;
blot dig og Kærlighed mit Digt omfatter;
jeg gamle Ord kun nye Klæder giver,
og hvad der før er brugt jeg bruger atter.
Det gaar min Kærlighed som Solens Flamme
den tændes daglig og er dog den samme.