Af Egenkærlighedens Synd forblindes
mit Øje og min hele Sjæl og Sind;
og ingen Hjælp mod denne Synd der findes,
saa dybt er i mit Hjærte den trængt ind.
Det tykkes mig, at intet Ansigt er
saa skønt som mit og ingen Form saa fager;
saa herligt synes mig mit eget Værd,
at over alle andre op jeg rager.
Men naar mig selv jeg skuer i mit Spejl
med Alderdommens dybe Skaar og Ar,
jeg ser, at jeg selvkærlig dømte fejl,
at Egenkærlighed min Brøde var.
Men din er Rosen; thi jeg smykker mig
med Skønhedsfarver, jeg har laant fra dig.