Min elsktes Øjne ej som Solen funkle;
Korallens rødt paa Læben ikke bor;
hvis Sne er hvid, er hendes Bryster dunkle;
hvis Haar er Traad, sort Traad paa Issen gror.
Jeg har set Roser med en hvidlig Rødme, —
de blomstre ej paa hendes Kinders Grund;
og der er Vellugt, som har større Sødme
end Aandedrættet fra min elsktes Mund.
Jeg hører hende gærne Røsten hæve, —
dog véd jeg, at den ej er skøn Musik;
jeg har ej set, hvordan Gudinder svæve, —
min elskede paa Jorden altid gik.
Og dog saa skøn og fager hun mig tykkes
som nogen, der med løjet Ordpragt smykkes.