Livskraftens Tab i skændig Ødselhed
er Vellyst, naar den nyder; før den nyder,
er den mensvoren, blodig, vild og vred,
listig og grum, og alle Baand den bryder;
Ej opnaaet, før den mødes strax med Had;
ubændig jaget, og saa snart den rækkes
ubændig afskyet, som en Lokkemad,
hvoraf den nydende til Afsind skrækkes!
I Stræben og Besidden vanvids-gal;
ud over alle Maal og Grænser stillet;
en Fryd, naar den fornemmes, saa en Kval;
Forventning først og saa et Drømmebilled.
Men dog staar ingen fast mod denne Himmel,
som til et Helved leder Verdens Vrimmel.