I fordums Tid blev sort ej regnet fager,
og ingen gav det Skønheds Navn og Ære;
men nu staar sort som Skønheds Arvetager,
og Skønhed maa Bastardens Skændsel bære;
Thi da hver Haand Naturens Magt har taget
til stygt at gøre skønt ved falske Kunster,
staar Skønhed uden Navn og Hjem og vraget
og halvvejs kvalt i Skændslens klamme Dunster.
Min elsktes Øjne ere ravnesorte,
fordi som sørgende de tungt beklage,
at de, hos hvem hvert Skønheds-Træk er borte,
ved falske Midler Skønheds-Ry vil tage:
Dog sørge de saa skønt i deres Ve,
at hun som Skønheds Billed er at se.