Jeg drukket har Sirene-Taarer, draget
fra stygge, helved-sorte Kolbekar,
af Frygt og Haab i stadig Skiften jaget,
og tabende, naar Maalet nær jeg var.
Og usle Fejl mit Hjærte har bedrevet,
mens det var lykkeligt ved Skæbnens Mildhed;
og mine Øjne fast er bleven revet
af Panden ud i denne Febers Vildhed.
At godt bli’r bedre ved det onde, tykkes
mig sikkert nu; og det er sandt, at Kærlighed,
som blev lagt øde, og som genopbygges,
bli’r mere stærk og stor og fuld af Herlighed.
Og trods den dybe Nød, som jeg har fristet,
saa vandt jeg trefold mere, end jeg misted.