Som vi, naar vi vil styrke Smagens Kraft,
ved skarpe Midler Ganen Madlyst give;
som vi, ved Rensnings-Stof for Mavens Saft,
selv sygne mat for Sygdom at fordrive;
Saadan, fyldt af din søde Mildheds Fred,
jeg bitre Saucer til min Føde prøved,
og, syg af Lykke, fandt jeg vel mig ved
at blive syg, før jeg det strængt behøved.
Men Kærlighedens Kløgt, som vilde hindre
det Onde, der end ej var til, blev Brøde;
med Lægedom den vilde Sundhed lindre
og, hvad der før var godt, med Siethed bøde;
Men Lægemidlet — lærer dette mig —
har ham forgiftet, som blev syg af dig.