Anklag mig for, at jeg har helt forsømt
at give Gengæld for dit høje Værd
og glemt din Kærlighed, hvortil saa ømt
og fast jeg daglig knyttes mer og mer;
At jeg hos usle Aander var at finde
og ødsled bort, hvad dit med Rette var;
at jeg har hejset Sejl for alle Vinde,
som fra dit Øjesyn langt bort mig bar.
Skriv ned hver Last og Mangel, du kan nævne;
lad Gisning og Bevis kun følges ad;
og bring mig for din Vredes Rækkeevne,
men skyd ej paa mig i dit vakte Had;
Thi jeg har slaaet fast ved al min Færd
din Kærligheds Bestandighed og Værd.