Naar selv du nærmer dig til Gravens Rand,
saa skal dit Liv i en af dine trives;
det friske Blod, din Ungdom skænker, kan
du kalde dit, mens bort fra den du drives.
I dette bor der Visdom, Skønhed, Grøde;
foruden dette: Daarskab og Forfald:
var alle saa til Sinds, da lagdes øde
i sex Aartier alle Slægters Tal.
Lad dem, der ej for Afkom skabte ere,
i hæslig Goldhed synke under Mulde;
den, der fik meget, gav Naturen mere, —
en Gave, som du gavmild værne skulde.
Naturen til sit Stempel lod dig skære,
for at dit Mærke skulde præge flere.