Min Kærlighed er bleven mere stærk,
endskønt den synes mere mat og svag;
den Kærlighed er ikkun Købmandsværk,
hvis Værd man raaber ud ved Nat og Dag.
Vor Kærlighed var ny og i sin Vaar,
da jeg med Sang den hilste mangesinde, —
som Nattergalen kun sin Trille slaar
i Somrens Ungdom og saa holder inde:
Ej saa, at Somren nu er mindre fager,
end da dens Hymner lød i Natteluften;
men vild Musik fra hver en Gren nu brager,
og Sødme, delt af alle, mister Duften.
Derfor som den jeg tier stundom stille;
thi saare nødig jeg dig trætte vilde.