Hvi hører sorgfuld du Musikens Lyd?
Med Skønhed jo det skønne Samklang holder.
Hvi elsker du, hvad ej dig bringer Fryd?
Hvi frydes du ved det, som Kval dig volder?
Hvis Toners Harmoni dit Øre støder,
naar de samdrægtig vies og sammenknyttes,
de dadle kun med Mildhed dig, som øder
i Ensomhed den Kraft, der skulde nyttes.
Agt, hvor hver Stræng som Husbond klinger sammen
med andre Strænge i én Harmoni, —
lig Fader, Barn og Hustru, der i Gammen
endrægtig synger samme Melodi:
En mangetonig Sang, hvis Enklang her
jeg tyder dig: «Ensom du intet er.»