Folkeviser

Marstig han haver de Døtter to,

saa trange Lykke da monne de faa.

        Og de fore vide om Verden.

Den ældste Søster tog den yngste om Hand,

saa ginge de sig til Sveriges Land.

Kong Børge han kom fra Stævne hjem,

Marstigs Døtter ginge hannem igjen.

»Hvad for Kvindfolk monne I være?

og hvi stande I saa silde here?«

»Vi ere Marstigs Døtter baade,

vi bede saa gjærne om eders Naade.«

»I skynder eder snarlig ud af min Gaard!

eders Fader han vog min kongelig’ Maag.«

»Ikke kunde vi for Konning Eriks Død,

vi fare saa vide alt om vort Brød.«

Den ældste Søster tog den yngste om Hand

saa ginge de sig ind til Norges Land.

Kong Erik han kom fra Tinge hjem,

Marstigs Døtter ginge hannem igjen.

»Hvad for Kvindfolk da monne I være?

hvad have I i mit Land at gjøre?«

»Og vi ere Marstigs Døtter baade,

vi bede saa gjærne om eders Naade.«

»Kunne I brygge? eller kunne I bage?

eller hvad for Gjerning da kunne I mage?«

»Vi kunne ikke brygge, vi kunne ikke bage,

men anden Gjerning saa kunne vi mage.

Vi kunne Guld spinde og væve i Rør,

saa vel som Dronningen og alle hendes Mø’r.

Vi kunne Guld spinde og væve i Lad;

saa sjælden dog vorde vi i Hjærte glad.

Alt siden os Fader og Moder fra døde,

i fremmede Land maa vi søge vor Føde.«

Kong Erik slog over dem Skarlagenskind,

saa fulgte han dem i Fruerstuen ind.

Den ældste Søster Væven trende,

den yngste hun vov den ud til Ende.

De vove i den første List

Jomfru Mari og Jesum Krist.

De vove i den anden Rør

Norgelands Dronning med alle hendes Mø’r.

De vove Hjort, og de vove Hind,

de vove sig selv med blegen Kind.

De vove med Finger snare

Guds hellige Engles Skare.

Den ældste Søster den Væv af fælde,

den yngste den Norgelands Dronning sælde.

De fælded derved saa modige Taar:

»Give det Gud, I vor Moder vaar!

Vaare I nu vor Moder,

I gave os af eders gode.

Vaare I nu vor Søster,

I gave os af det bedste.«

Den ældste fik Sot, og syg hun laa,

den yngste ganger hende til og fraa.

Hun fik Sot, og bort hun døde,

efter lever liden Inge med Sorrig og Møde.

Kong Erik han var en Konning skjøn:

han gav liden Inge sin yngste Søn.