Folkeviser

Marstig han vaagner om Midjenat,

og taler han til sin Kjære:

»Mig haver drømt saa underlig,

Gud raade, hvad det monne sæde!

Mig drømte om mine Rakker smaa,

var vorden til vildene Svin:

og de var udi min Urtegaard

og kaste mine Urter omkring.

Mig drømte om mit store Skib,

var vorden en liden Baad:

alle de Aarer de laa for Borde,

der var ikke Styre opaa.

Mig tykte, det jeg og mine Mænd

red over saa bred en Bro:

min Ganger han slog mig under sig,

hand løb til vilden Stod.«

»Ligger I neder, min ædelig Herre!

I giver det intet i Gjern!

det volder: Bønder og Bomænd

ville føre os Skatten hjem.«

Ind kom Marstigs liden Smaadreng,

var klæd i Sabel og Maard:

»Her holder hin unge Konning Eriks Bud

for oven ved vor Gaard.«

Op stod unge Hr. Marstig,

han klæder sig for sin Seng:

saa gaar han i Gaarden ud,

at tale med Kongens Dreng.

»Hører I det, Herre Marstig!

jeg bær eder Bud saa brat:

I skulle ride til Kongens Gaard,

og end udi denne Nat.«

»Hør du det, du liden Smaadreng!

alt hvad jeg siger dig:

vedst du noget af Kongens Raad,

du dølg det ikke for mig!«

»Intet véd jeg af Kongens Raad,

før end I fange det at høre,

foruden: I skulle i Leding i Aar,

og Kongens Banner at føre.«

Hr. Marstig han ind ad Døren tren,

han var i Huen saa gram:

»Saa Mænd véd, skjønne Fru Ingeborg!

nu vil min Drøm gaa fram.

Det var ikke Bønder eller Bomænd,

vilde føre os Skatten hjem:

men jeg skal mig i Leding i Aar,

jeg kommer vel sent igjen.

Det mig drømte, min gode Hest

han løb til vilden Stod:

det volder, jeg bliver vejen i Strid,

min Ganger bliver tagen mig fraa.«

»Tier I kvær, min ædelig Herre!

og siger I ikke saa!

den rige Krist i Himmerige

han eder vel vogte miaa.«

Det var unge Hr. Marstig,

han rider i Kongens Gaard:

ude stod Danerkongen,

han var vel svøbt i Maard.

»Hør du, unge Hr. Marstig!

og hvad jeg siger dig:

du skalt fare i Leding i Aar

og føre mit Banner for mig.«

»Skal jeg nu fare af Landet ud

og vove for Riget mit Liv:

da vogter mig skjønne Fru Ingeborg!

hun er saa væn en Viv.«

Det svared unge Konning Erik,

han smiler under Skind:

»Saa vel skal jeg hende vogte,

som hun vare Søster min.

Saa vel skal jeg hende vogte,

saa vel skal jeg hende gjemme:

hende skal ikke mere ad Skade blive,

end I vare selver hjemme.«

Det var Herre Marstig,

han ud i Ledingen fór:

igjen sad skjønne Fru Ingeborg

med Suk og sorrigfuld Mod.

Det var Konning Hr. Erik,

han beder lægge Sadel paa Heste:

»Vi ville ride os op ad Land,

saa væn en Frue at gjæste.«

»Hel sidder I, skjønne Fru Ingeborg!

og ville I være mig huld,

da syr I mig Skjorten af Silke,

og singler den med røden Guld!«

»Skulde jeg sy eder en Skjorte,

single den med røden Guld:

saa Mænd véd, Danerkongen!

da var jeg Hr. Marstig uhuld.«

»Hør I det, skjønne Fru Ingeborg!

og ville I være min Kjære?

hver en Finger paa eders Haand

den skal det røde Guld bære.«

»Hr. Marstig han giver mig Guldringe

og Kjæder om min Hals;

saa Mænd véd, Konning Hr. Erik!

jeg bliver hannem aldrig falsk.

Det loved I unge Hr. Marstig,

der han af Landet fór:

I skulde mig vogte og gjemme,

som jeg eders Søster vaar.«

»Hør du, stolte Fru Ingeborg!

du lad bort fare din Kvide!

Marstig han vord i Ledingen vejen,

derpaa saa maat du lide.«

De tændte op de hvide Voxlys,

satte dem i Bure at brænde:

saa saare græd skjønne Fru Ingeborg,

de fulgte hende med Kongen til Senge.

Det var Konning Hr. Erik,

slog over hende Skarlagenskind,

saa fulgte han hende saa listelig

i Højeloft og ind.

Det var skjønne Fru Ingeborg

hendes allerstørste Harm:

han red til hende baade aarle og silde,

han lagde hende i sin Arm.

Marstig han ud af Landet fór,

han vandt baade Hæder og Ære;

hjemme sad unge Konning Erik,

voldtog hans Hjærtenskjære.

Det var unge Hr. Marstig,

han kom af Ledingen hjem:

saa stærke vare de Tidende,

der hannem ginge igjen.

Hjem kom unge Hr. Marstig,

red i sin egen Gaard:

ikke vilde skjønne Fru Ingeborg

gange hannem ud imod.

Det var unge Hr. Marstig,

han ind ad Døren tren:

ikke vilde skjønne Fru Ingeborg

stande hannem op igjen.

Længe stod Herre Marstig,

og tænkte han ved sig:

»Hvi monne ikke min væne Hustru

ville stande op imod mig?«

»Sidste Sinde I ud af Landet fór,

da havde jeg en Ridder til Mand:

nu er jeg bleven Dronning af Danmark,

saa ganges mig Lykken i Hand.

Den Tid I ud af Landen fór,

da var jeg en Ridders Frue:

nu er jeg bleven Dronning af Dannemark,

det monne saa lidet due.«

Det var Herre Marstig,

og han tog til sin Kniv:

»Havde mig det en anden sagt,

det skulde guldet dit Liv!«

»Nu skulle I aldrig Søvnen sove

paa min hvide Arm,

før I faa vejet Konning Erik,

som mig haver gjort den Harm.

I skulle aldrig Søvnen sove

hos min hvide Side,

før I faa vejet Konning Erik,

som mig haver gjort den Kvide.«

Det var Herre Marstig,

han svared hende ikke et Ord;

saa red han til Landsting,

Konning Erik imod.

Hr. Marstig klæder sig og sine Mænd

I Brynje og haarde Jærn:

saa rider han til Landsting

og undsiger Kongen dèr.

Det var Herre Marstig,

han ganger ad Landsting fram:

hannem hilsed baade Ridder og Svend,

saa mangen ærlig Mand.

Op stod unge Konning Erik,

han bød hannem hviden Hand:

»Vær velkommen, Herre Marstig,

og hjem til Rige og Land!

Velkommen, Herre Marstig,

og vel af Ledingen hjem!

hvor haver dig ligt i Landen ude

alt med mine gode Mænd?«

Det svarede Herre Marsting

han var udi Sind saa vred:

»Ilde haver jeg stedt min megen Møde,

der jeg af Landet red.«

Herre Marstig staar paa breden Ting,

og han tager til at kære:

»Min Hustru¹ er med Volde tagen,

fordi er jeg kommen here.

Jeg var mig af Landet ude,

jeg vandt baade Revel og Rin:

hjemme sad I, Konning Erik!

voldtog kjære Hustru min.

Jeg var mig af Landet ude,

og voved for Riget mit Liv:

hjemme sad I, Konning Erik!

voldtog min væne Viv.«

Det svared unge Konning Erik,

han smiler under Skind:

»Hendes Ja og hendes Vilje

var lige saa god som min.«

Svared det unge Hr. Marstig,

han var ikke meget glad:

»Det plejer at være et gammelt Ord,

Spot og Skade vil følges ad.

I have voldtaget min væne Hustru

og gjort mig det til Møde:

I skulle det vide, Konning Erik!

for hendes Skyld skal I dø.«

Hr. Marstig gik af Tinget,

og løfte han ved sin Hat:

»I drages til Minde, hver Dannemand,

det jeg haver Kongen undsagt!«

»Hør du, unge Hr. Marstig!

du lad bort fare slig Ord!

jeg giver dig baade Borg og Fæste,

baade Guld og grønne Jord.«

»Jeg skjøtter ikke om eders Borge,

de komme ikke i min Hue;

jeg vilde, den Gjerning havde været ugjort

alt mod min skjønne Frue.«

»Marstig! du rider aldrig saa stærk,

jeg kan mig jo for dig vare;

og vilt du ingenlunde være min Ven,

jeg bær der lidet af Fare.«

»Ikke da rider jeg saa stærk,

I kunne jo være min Lige;

have I dog ikke førre hørt,

at Listen kan Magten svige?

Ikke da rider jeg saa stærk,

ikke er jeg heller saa stræng;

man finder dog tit en Mynde,

der beder baade Hjort og Hind.

Drages eder vel til Minde,

det jeg haver eder undsagt!

det kommer saa tit, en liden Tue

hun vælter saa stort et Las.«

Fru Ingeborg haver en Søstersøn,

Rane saa er hans Navn:

han tjente unge Konning Erik,

det var ikke for hans Gavn.

Fru Ingeborg og ungen Rane

de raade sammen baade,

alt hvor de skulde Konning Erik,

hans unge Liv forraade.

Det var liden Rane,

han staar for Kongens Bord,

han siger Kongen af Hjorte og Hinde,

som spille udi den Skov.

»Jeg véd mig baade Hjorte og Hinde,

de spille udi den Lund;

tykkes eder saa, min ædelig Herre!

did ville vi ride en Stund.«

Det var unge Konning Erik,

beder sadle Gangere graa:

»Vi ville ride til Landsting

og se, hure Landen mon staa.

I rider nu frem, mine gode Mænd!

og steder mig Herberg dèr!

jeg vil ride med Rane,

om hans Ord de Sandingen er.«

Han bad alle sine gode Mænd

til Viborg om Herberg ride;

det kom saa lidet udi hans Hu,

at Rane vilde hannem svige.

Saa red Rane den lønlige Sti,

at Kongen det ikke vidste;

det vil jeg for Sandingen sige,

han gjorde det med stor Liste.

De hidsed efter Hjort og Hind

og lige saa efter Raa:

de dreve det saa længe,

at Dagen han monne forgaa.

Det mælte unge Konning Erik,

han var i Huen saa ve:

»Hjælp nu Gud Fader i Himmerig!

vi ere udaf vor Led.«

Dèr saa’ han sig lidet omkring

udi de tykke Ris:

da blev han vår et lidet Hus,

der brændte baade Ild og Lys.

Han gik sig i Huset ind,

hannem var om Hjærtet ve:

dèr stod inde saa skjøn en Jomfru,

som nogen Mand vilde se.

Han tog hende listelig i sin Arm,

han taled til hende saa brat:

»Hør I det, min skjønne Jomfru!

jeg sover hos eders i Nat.«

Det da svared den skjønne Jomfru,

saa hjærtelig der hun lo:

»Svar du først, Konning Erik,

den Gjerning, du sidst haver gjort!«

»Min skjønne Jomfru! vide I det,

saa vide I ogsaa mere;

I siger mig det, min skjønne Jomfru!

hvor længe mit Liv skal være!«

Det da svared den skjønne Jomfru,

saa hjærtelig der hun lo:

»Spørg du ad den lidele Krog,

der dit Sværd hænger paa!

Vilt du vide paa dem visse Tal,

du tælle da paa dit Bælte!

du vogt dig for de Graamunkes Kapper!

de skjule saa raske Helte.«

Det var Konning Hr. Erik,

han efter den Jomfru tog:

hun blev borte imellem hans Hænder,

han hende aldrig mere saa’.

Den Stund den Jomfru hos hannem var,

da havde han Ild og Lys;

saa snart som hun var kommen hannem fra,

han stod i tykken Ris.

Det var ungen Rane,

og han gav saa for Svar:

»Herre, I rider nu af denne Skov,

men Maanen skinner saa klar!

Her ligger en By her lidet fra,

for uden den grønne Lund;

tykkes eder saa, min ædelig Herre!

did ville vi ride en Stund.

Did ville vi ride saa længe,

men Maanen han nu skin;

saa Mænd vèd, Konning Hr. Erik!

os sker dèr ingen Men.«

Saa rede de til Finderup,

og bades de dèr om Hus:

det var isaa silde,

slukt var baade Ild og Ljus.

Saa stalded de ind i Finderup-Lade,

og ingen Mand dennem kjende;

det var end ej udi Kongens Agt,

hannem skulde saa gaa i Hænde.

Mælte det unge Konning Erik,

og saa tog han opaa:

»Rane! du luk den Ladedør,

som jeg monne dig til tro!

Luk du vel den Ladedør,

som jeg monne dig til tro!

du tænk paa unge Hr. Marstig,

og tænk opaa hans Ord!«

»Marstig min Frænde er snar til Sinde

og underlig i sin Ord;

saa Mænd, min ædelig H erre!

I tør det intet tro.

Viben vil værge for hver den Sted,

som udi Marken mon staa:

kunde hun end værge den lidel Tue,

der hun skulde bygge paa!

Jeg satte her fore Pind og Stang,

og dertil Bjælke hin tykke:

ikke er den Mand af Kvinde fød,

den skal med Hænder op rykke.«

Det var ikke anden Pind eller Stang,

han monne for Døren slaa:

det vil jeg for Sandingen sige,

det var to Halmestraa.

De ere saa mange i Danemark,

ville alle Herrer være:

de ride dennem til Ribe

og lade sig Klæder skære.

Alle lode de sig Klæder skære

udi Graamunkes Lige;

saa rede de sig op ad Land,

Konning Erik vilde de svige.

De vogte hannem tit, de vogte hannem ofte,

de vogte hannem alle Tide:

de vogte hannem ogsaa den liden Stund,

han monne til Finderup ride.

Saa rede de i den Bondes Gaard

med skarpe Spær i Hænde;

alle havde de graa Kolhætter paa,

at ingen Mand dennem kjende.

Saa stødte de paa den Ladedør

med Glavind og med Spjud:

»Du stat op, unge Konning Erik!

du gak hid til os ud!«

Det svared ungen Rane,

og saa tog han opaa:

»Ikke er unge Konning Erik her inde,

I tør det aldrig tro.«

Han kaste over hannem Hø,

og han kaste over hannem Straa;

det vil jeg for Sandingen sige,

han viste dem, hvor han laa.

Saa ginge de dem i Laden ind,

de stedtes paa den Lo:

vaagen laa den ædelig Herre,

han vilde det ikke tro.

De ginge dennem i Laden ind,

som Voxkjærter stod og brunde:

de ledte op den unge Konning,

saa ussel de hannem funde.

Marstig ind ad Døren tren

med Sværd i højre Hænde:

Kongen sidder hannem op igjen,

saa gjørlig han hannem kjende.

De slukte ud de Voxelys,

som over den Herre brunde:

alt da sade de lidel Smaadrenge,

saa saare deres Øjen de runde.

»Hør du, Rane Jonsen!

og vilt du værge mit Liv,

jeg giver dig min Søster

og halvt mit Rige i min Tid.«

Det var Rane Jonsen,

han hug i Borde og Balk;

det vil jeg for Sandingen sige,

han varde sin Herre som en Skalk.

»Hvem vil nu ride til Viborg

og følge Konningens Lig?

hvem vil ride til Skanderborg,

sige Dronningen Tidende slig?«

Ingen vilde ride til Viborg

og følge Konningens Lig;

en Dreng sendte de til Skanderborg,

at sige Dronningen Tidende slig.

Det da var den liden Smaadreng,

hans Herre havde lidt den Kvide:

han strøg Sadel af Ganger graa,

han lagde’n paa Ørs hin hvide.

Lagde han Sadel paa hviden Ørs,

dertil forgyldene Mile:

end kom han til Skanderborg,

før Solen gik til Hvile.

Dronningen sidder i Højeloft,

og ser hun ud saa vide:

»Nu ser jeg den lidel Smaadreng,

saa hastelig monne han ride.

Han rider nu min Herres Hest,

jeg ræddes for Sorg og Kvide:

raade Gud Fader i Himmerig,

hvor nu min Herre mon lide!«

Ind da kom den lidel Smaadreng,

og stedes han for Bord:

han var snild i Tunge sin,

han kunde vel føje sin Ord.

»Hel sidder I, Danerdronning!

ere klæd i Skarlagen rød:

vejen er unge Konning Erik,

i Finderup ligger han død.

Min Herre han er med Vaaben vejen,

Herre Gud hans Sjæl vel naade!

I vogter saa vel eders unge Søn,

al Danmark skal styre og raade!

De stunge hannem ind ved højre Arm

og ud af venstre Side;

I vogter saa vel det lidele Barn,

al Danemark bær for Kvide!

De stunge hannem ind ved venstre Axel

og ud ved højre Arm;

I vogter saa vel det lidele Barn,

al Danemark bær for Harm!«

»Det skalt du have for Tidende,

enddog de er ikke gode:

Klæde og Føde udi min Gaard,

den Stund vi leve baade.«

Marstig vog Kongen i Finderup,

han agted det isaa ringe;

saa rider han til Skanderborg,

han lader sin Gangere springe.

For rider unge Hr. Marstig,

han var udi Hu saa trøst;

efter rider alle hans gode Hovmænd,

og dennem skinner Guld paa Bryst.

Dronningen stander i Højeloft,

og ser hun ud derpaa:

»Hisset kommer ridend’ Hr. Marstig

og Kongen for sønden Aa.«

Mælte det danske Dronning,

hun var i Sind saa vred:

»Hisset ser jeg den selvgjorte Konning,

han holder for Borgeled.«

»Tier I kvær, min naadige Frue!

I spotter mig ikke for Herre!

han heder Drost Hr. Ove,

der Kongens Navn skulde bære.

Ikke er jeg nogen selvgjort Konning,

fordi I sige nu saa;

men det var Drost Hr. Ove,

sidst i eders Arme laa.

Saa lidet agter I Konnig Eriks Død,

saa lidet agter I den Kvide,

men I have Drost Hr. Ove,

og I se hannem i Live.«

»Skam faa alle de Hellede haarde,

der mig det sige paa!

og saa faa du og alle dine,

mig voge min Herre fraa!«

Det mælte Hertug Kristoffer,

han stod i Skarlagen rød:

»Alt er dette fuld liden Bod

at have for Faders Død!«

Det da mælte det Kongens Barn,

og han tog til sin Kniv:

»Og du skalt enten af Lander rømme,

eller det skal koste dit Liv!«

Det mælte Hr. Erik Eriksen,

saa liden som han monne være:

»For vist skalt du af Danmark rømme,

om jeg skal Kronen bære!«

»Skal jeg ud af Landet rømme

og ligge i Skygge og Skjul:

alt skal jeg min Føde af Danmark hente

baade Vinter og Sommer og Jul.

Skal jeg end ud af Landet rømme,

dog vil jeg være fuld trøst:

alt skal jeg min Føde af Danmark hente

baade Vinter og Sommer og Høst.

Og skal jeg nu af Landet rømme

og ligge paa Vandet det kolde:

saa mange da skal jeg Enker gjøre,

og mest af Fruer hin’ bolde.«

»Marstig han red fra Skanderborg,

han lod sin Gangere springe;

han red sig til Møllerup,

Fru Ingeborg dèr at finde.

Det var unge Hr. Marstig,

red i sin egen Gaard:

op stod skjønne Fru Ingeborg,

hun ganger hannem ud imod.

Mælte det unge Hr. Marstig,

han tog hende i sin Arm:

»Nu haver jeg vejet Konning Erik,

som dig haver gjort den Harm.

Hvad heller vilt du nu være en fattig Kvinde

og følge en fredløs Mand?

eller du vilt være en Slegfred

og bære det Haadingsnavn?«

»Langt heller vil jeg være en fattig Kvinde

og følge en fredløs Mand,

end jeg vil være en Slegfred

og bære det Haadingsnavn.«

De vare vel syv og syvsindstyve,

de mødtes paa den Hed:

»Hvad for et Raad skulle vi slaa paa,

nu, Kongen er vorden os vred?

Hvad for et Raad skulle vi slaa paa?

vi maa ej i Landet være;

og vi ville tage det bedste Raad

og søge de norske Skjære.«

Det svared hin unge Hr. Marstig,

han var saa meget usky:

»Før skal jeg lade mit unge Liv,

end jeg skal af Landet fly!

Vi ville bygge os et Hus paa Hjælm,

saa højt med Mur og Tinde:

vi ræddes ikke Kongen af Danmark selv,

han skal det ej af os vinde.«

Marstig han drog til Hjælm saa brat,

og saa tog han det ind:

det vil jeg for Sandingen sige,

derfor blegned mangen Kind.

Saa snart da blev det Hus opsat,

og det var isaa brat:

det vil jeg for Sandingen sige,

i to Dage og en Nat.

Saa lod han gjøre det Hus paa Hjælm,

han lod det gjøre saa fast:

de ræddes ikke for Bøsse eller Pil,

ej heller for Blidekast.

Marstig han bygged det Hus paa Hjælm,

han satte dèr Mur og Tinde:

Kongen drog der for med al sin Magt,

han kunde det ikke vinde.

Bonden gaar i Marken ud,

og saar han dèr sit Korn:

»Hjælp nu, Gud Fader i Himmerig!

haver Hjælm nu faaet Horn!

De store Ege, i Skoven staa,

naar de udi Storm ned falde/

da slaa de neder baade Hassel og Birk

og andre smaa Ymper med alle.«