Folkeviser

Greve Gert han drog i Danmark ind,

hannem fulgte saa faver en Skare:

fire Bannere og firesindstyve,

hvo turde imod hannem fare!

Greven vilde til Randers ride,

og did lod han sig raade:

det var hannem for langen spaat,

han skulde sit Liv dèr lade.

Ikke vilde han det lade fordi,

enddog vilde han det friste:

Ridder’ og Svende, Bønder og Bomænd,

dem vilde han hjemme gjæste.

Han lagde dem alle under sig,

ihvor som han drog fram:

foruden hannem Niels Ebbesen,

vilde ikke gaa Greven til Hand.

Greven sendte Niels Ebbesen Bud,

han skulde til hannem ride:

han sagde hannem Fred og Felighed,

han maatte der vel paa lide.

Greven og Niels Ebbesen

de aatte dèr Stævne sammen;

fuld liden da var deres Skjæmt,

og end halve mindre Gammen.

Greven mødte Niels Ebbesen

ude ved Randers Strand:

»Du vær velkommen, Niels Ebbesen!

og hvor ganges dig i Hand?

Hør du det, Niels Ebbesen!

varst du for snimen hjemme?

hvor da liger de Nørrejyder

og saa dine rige Frænder?

Hør du det, Niels Ebbesen,

og kjære Sinde min!

hvor staar Huen i Nørrejylland?

og hvor leve Frænderne din’?«

»Vel stander Huen i Nørrejylland,

vel liger mine Frænder og Maage:

de skulle eders Naade til Rede være,

naar I ville det af dem have.«

»Niels Ebbesen! du est en kunstig Mand,

og dertil est du from:

hvor du kanst ikke over komme,

dèr rider du lang Vej om.

Hør du det, Niels Ebbesen!

vilt du mit Ærende bort ride?

mange Svende haver du med dig,

der du maat vel paa lide.«

»Alt haver jeg fyrretyve Karle med mig,

saadanne som de nu ere;

hvad heller de ere flere eller færre

de ere mig alle fuld kjære.«

»Haver du kun fyrretyve Karle med dig,

da er det vel til Maade:

i Gaar holdt du i Hr. Bugges Gaard

med hundrede Heste i Plade.«

Niels Ebbesen tren en Fod fra hannem,

han svared og ej længer tagde:

»Er her enten Ridder eller Svend,

der mig den Løgn paa sagde?

Er han enten Ridder eller Svend,

paa mig det sige vil:

jeg vil hannem aldrig en Fod fra gaa,

før jeg faar svaret dertil.«

»Hør du det, Niels Ebbesen!

vi vil ikke der mere om tale;

du skalt mit Ærend til Hr. Bugge ride,

om han vil mit Venskab have.«

»Skal jeg nu eders Ærende

til Hr. Bugge ride,

da giver I mig til Kjende først,

hvad jeg skal lade hannem vide!«

»Hr. Bugge han haver mig undsagt,

og saa hin unge Povel Glob;

Anders Frost er og en af dem

og fremmerst i eders Hob.

End flere jeg haver til Vilje været,

dog de mig nu forsmaa;

I lyde fast paa Hr. Bugges Raad,

ser til, hvor det vil gaa!«

»Hr. Bugges Raad véd jeg intet af,

ihvad som han vil gjøre;

Anders Frost haver været eders Tjener tro,

aldrig skulle I andet spørge.

Anders Frost haver været eders Tjener god,

alt om I ville det tro;

vilde han Orlov af eder have,

hvi maatte han det ikke faa?

Det er saa Sæd i Danemark,

haver været af gamle Dage:

naar en Svend ikke længer tjene vil,

da maa han Orlov tage.«

Det da svared hannem Greve Hr. Gert,

hannem lyste det ikke at høre:

»Ingen maa fra sin Herre fly,

meden han lyster hannem at føre.«

»Her er ingen sammen viet,

uden Munken og hans Kappe:

Hovmand rider, og Hovmand bider,

hvor han kan tjene til Takke.«

»Niels Ebbesen! du taler mig alt for nær,

og du snakker alt for længe:

enten skalt du af Danmark rømme,

eller jeg skal lade dig hænge.«

»Tyve maa I udi Galgen hænge

baade for Ulv og Ørn;

men jeg vil mig udi Danemark bo,

alt hos min Hustru og Børn.

Men skal jeg ud af Landet rømme

fra Hustru og Børn saa smaa:

usinde skulle I sige deraf,

det I mig nogen Tid saa’.«

»Rid du bort, Niels Ebbesen!

jeg vil dig intet høre,

eller jeg bryder min Lejde over dig,

som jeg tør fuldvel gjøre.«

»Aldrig saa’ I mig saa ræd,

jeg turde jo fuldvel skjælve:

Greve Hr. Gert! I ser vel til

og mandelig vogter eder selve!

»Niels Ebbesen! du snakker mig fast imod,

saa haver du gjort vel ti’re:

dog skalt du felig for mig være,

til Solen ganger til Hvile.

Nok da haver du brudt dertil,

at ligge for Ulv og Ørn;

end vil jeg vide dig Syvnters Frist,

at tale med Hustru og Børn.«

»Syvnters Frist den er vel god

og kommer mig vel til Fromme;

men er jeg nogen Dannekvindes Søn,

da skal jeg førre komme.«

Heden da red Niels Ebbesen,

slog op med højre Hænde:

»I lader eder mindes det, Greve Gert!

jeg kommer fuld snart igjen!«

Niels Ebbesen red ad Vejen frem,

han tog sin Hest med Spore;

efter holdt Greven og alle hans Mænd,

og ingen efter hannem turde.

Det da var Niels Ebbesen,

red i sin egen Gaard:

ude saa stod hans væne Hustru,

han spurgte hende om Raad.

»Hør du det, min væne Hustru!

du kjende mig gode Raad!

Greve Gert han haver mig undsagt,

han lagde mig tvende Kaar.

Greve Gert han haver mig undsagt,

han lagde mig Kaarene tvende:

at jeg skal enten af Danmark rømme,

eller han vil lade mig hænge.«

»Hvad Raad skal jeg eder kjende!

jeg er en fattig Kvinde;

de værste Raad de ere nu bedst,

om vi kunne dem paa finde.

De værste Raad de ere nu bedst,

om vi kunne dem paa finde:

enten Greven ihjel at slaa,

eller hannem inde at brænde.

I lader eders Heste til Smedje gaa,

og lader dem vel beslaa!

alle Hagerne vender I frem!

det giver jeg eder for Raad.

Alle Hagerne vender I frem!

paa Sporet eder ingen skal kjende;

I lader det ingen Mand vide,

I toge det Raad af en Kvinde!«

Niels Ebbesen red til Bygholm,

han bød Knud Ebbesen ud:

»Greve Gert han haver mig undsagt,

kom her ud, hin stolte Hr. Knud!«

Ud da gik Knud Ebbesen,

var klæd i Skarlagen rød:

»Og haver nu Greven dig undsagt,

jeg frygter, det vorder din Død.

Men hør du det, kjære Broder min!

jeg vider dig Raadene gode:

Snækken med al sin Rede

hun ligger i salten Flode.

Rid du dig til Stranden neder,

og far du af Landet hen!

jeg vil ride til Stævne og Ting

og kjøbe dig Freden igjen.«

Det da mælte Niels Ebbesen,

han vord saa braad at svare:

»Bedre Raad jeg haver mig agt,

end jeg skulde af Landet fare.

Hør du det, hin stolte Hr. Knud!

du lad nu sadle Heste!

følg du mig med alle dine Mænd,

den kullede Greve at gjæste!

Gjæste vi hannem med List og Vold

i Morgen i Randers By:

da skal Sværd og hvasse Kniv

vel raade os Freden paa ny.«

Det saa svared Knud Ebbesen,

han tren da en Fod tilbage:

»Gal Mands Raad og gal Mands Daad

de monne mig ilde behage.

Rid du heden, Niels Ebbesen!

du stat din egen Fare!

men jeg vil blive paa Bygholm

og tage mit Gods til Vare.«

Mælte det Niels Ebbesen,

han var i Huen saa gram:

»Ræd Mands Raad og ræd Mands Daad

dem følger baade Last og Skam!«

Niels Ebbesen kaste sin Hest omkring,

han lod sig ikke forlænge:

end kom han til Nørringris,

før Folkene vare i Senge.

Det da var Niels Ebbesen,

han ganger i Borgestuen ind:

skjænker han for sine Dannesvende

baade Mjød og Vin.

»I æder og drikker, I Dannesvende!

og gjører eder fuld glade!

først denne Nat forgangen er,

da fange vi Dagen i Stade.

Dagen kommer ikke, før Solen skin,

da faa vi Tidende ny:

da vil jeg paa mine Svende se,

hvilken fra sin Herre vil fly.

Hvilke der mig ville følge,

de række mig Haand paa ny!

hvo som Orlov have vil,

han maa nu fra mig fly.«

Op da stode de Dannesvende,

de svared deres Herre saa fri:

»Vi ville med eder ride

og vove baade Gods og Liv.«

Saa rede de til Fruerlund,

dèr bunde de deres Heste;

saa ginge de ad Randers ind,

Greve Gert hannem vilde de gjæste.

Det da mælte Niels Ebbesen,

han kom til Randers Bro:

»Hvilken Svend mig ikke følge vil,

han tage sig Orlov nu!

I tager nu Orlov, I Dannesvende,

hvo ikke lyster mig at tjene!

og rider I til en anden Herre,

der kan eder bedre lønne!«

Det var alle de Dannesvende,

de toge dèr Tjeneste paa ny:

foruden Niels Ebbesens Søstersøn,

han vilde da fra hannem fly.

Frem gik Niels Ebbesens Søstersøn,

hannem trode han allerbedst:

»Herre, I giver mig Orlov,

og dertil Sadel og Hest!«

Bort da gik den liden Smaadreng,

de kaldede hannem Svend Trøst;

den samme Dag, førend Aften kom,

han tjente sin Herre allerbedst.

De ginge sig over Randers Bro

og op ad Randers Gade;

de vare vel fyrretyve Karle,

og de vare alle fuld glade.

Det da var Niels Ebbesen,

han klapper paa Dør med Skind:

»I stander op nu, Greve Hr. Gert,

og lader mig til eder ind!

I stander op nu, Greve Hr. Gert,

og lader mig til eder ind!

jeg er Hertug Henriks Bud,

han haver mig til eder sendt.«

»Est du Hertug Henriks Bud,

du lad dig ikke forlange:

du mød mig i Morgen i Brødrekirke,

mellem Messe og Ottesange!«

»Jeg bær eders Naade Bud og Brev,

dem haver eders Søn eder sendt:

Ribe haver han bestaaldet,

og Kolding haver han brændt.

Ribe den er bestaaldet,

og Kolding den er brændt;

og det vil jeg for Sandingen sige,

Niels Ebbesen han er hængt.«

»Og er det Sanden, du siger for mig,

da ere de Tidende gode:

Hest og Klæder udi min Gaard,

den Stund vi leve baade!«

Greven ud af Vinduet saa’,

han saa’ de blanke Spjude:

»Usæl jeg til Danemark kom,

Niels Ebbesen han er her ude!«

De stødte paa Dør med Skjold og Spjud,

de Nagler ginge alle i Stykke:

»Est du her inde, Greve Gert!

vi ville dig en Skaale til drikke.«

»Sid du neder, Niels Ebbesen!

vi ville os bedre forlige:

sende vi Bud efter Hertug Henrik

og Hr. Klavs Krummedige!«

»Ikke da sagde du saa i Gaar,

ude ved Randers Strand:

jeg skulde da enten hænge,

eller rømme af Land.«

Svared det den sorte Svend:

»I lader ej længer lide!

lægger I neder denne lange Tale

og lader Sværdene bide!«

Greve Gert han sættes i Sængen op,

hannem lyste da længer at leve:

»Hør du det, Niels Ebbesen!

jeg vil mig fangen give.«

»Ikke da haver jeg Borg eller Fæste,

at gjemme saa rig en Fange;

I sparer nu ikke de skarpe Sværd,

I lader dennem fast gange!«

Toge de Greve Herre Gert

udi hans gule Lok:

saa hugge de hannem Hoved fra

alt over den Sengestok.

Faaret bræger, og Gaasen kjæger,

og Hanen galer paa Hjalde:

Greven blev om Dagen vejen,

og ikke om Natten med alle.

Den Tid der Greven han var død,

og da sloge de paa Tromme;

det da var Niels Ebbesen,

han vilde af Byen komme.

Det da var Niels Ebbesen,

han vilde af Byen gange;

efter løbe de Grevens Mænd,

de vilde hannem gribe og fange.

Heden ganger Niels Ebbesen,

han vilde af Byen fly:

dèr mødte hannem Hr. Aage Has,

han vilde ham det forbyde.

»Hør du det, Hr. Aage Has!

lad mig min Vej bort fare!

du vedst, du est min Svoger,

du maat mig intet skade.«

»Alt er det Sanden, jeg haver din Frænke,

og vi burde Venner at være;

men du haver slaget min Herre ihjel,

jeg maa dig nu ikke spare.«

Faaret bræger, og Gaasen kjæger,

og Hanen galer paa Hjalde;

Hr. Aage Has blev Vejen trang,

ad de Holster monne han kalde.

Niels Ebbesen brugte sit gode Sværd,

han vilde hannem intet vige:

Hr. Aage Has med Tyske flere,

de maatte dèr lade deres Live.

Aage ligger for Randers Bro,

er huggen al i Stykke:

han var klæd i Silke,

saa onde da vare hans Lykke.

Det da var Niels Ebbesen,

han kom til Randers Bro:

dèr fandt han hin liden Svend Trøst,

som førre Orlov tog.

Niels Ebbesen drog over Randers Bro,

de løbe efter hannem saa faste:

efter gaar han liden Svend Trøst,

og Broen efter hannem kaste.

Tak have Niels Ebbesens Søstersøn!

han var hannem en Tjener tro:

han kaste op Fjælene for Grevens Mænd,

som vilde over Randers Bro.

Niels Ebbesen han tren til sin Hest,

til Nørringris vilde han ride;

og det vil jeg for Sandingen sige,

han havde hverken Angest eller Kvide.

Saa gjæsted han sig en Kærling,

hun havde ikke uden to Leve:

dem gav hun Niels Ebbesen,

for han vog den kullede Greve.

Tak have alle de Dannesvende,

der tjente deres Herre med Tro!

saa red han til kjære Hustru sin,

de fundes baade glade og fro.

Tak have Hr. Niels Ebbesen,

han slog den Greve ihjel!

saa glade vare alle danske Mænd,

at det gik hannem saa vel.

Gud glæde din Sjæl, Niels Ebbesen!

om du i Live vaar,

saa mangen Tysk i Danemark

den samme Vej skulde gaa!

Gud glæde din Sjæl, Niels Ebbesen!

du varst en dansker Helt;

saa gjærne havde du dit Fæderneland

ved fremmede Gjæster skilt.

Krist signe og hver god Dannesvend,

som baade med Mund og Hand,

uden Skæmt og Tant, med Flid og Tro

vil tjene sit Fæderneland!