Korset — Ak ja, det har fulgt mig
gjennem Livet som min Stav,
altid sagt mig, aldrig dulgt mig,
under Livet er en Grav.
Helst det staaer og luder stille
over dette gamle Bord,
hvor jeg lange Dage, silde
Nætter stred med Oldtids Ord,
sled i store Tankers Totter,
i min egen Haartot sled,
kogte Seid i Hedningpotter,
mens i Livets Brød jeg bed;
maalte Evighedens Folie,
maalte Himmelborgens Vold,
til var sunken Lampens Olie,
til min Fod var bleven kold.