Ja nok! Bevis det om du kan,
at i Judæas Kløfter
er født den Engel, født den Mand,
som Stenen fra Graven løfter.
Skal Hellas’ Ære nu kaldes blot
et Støv, der længst er skimlet?
Er Menneskeaandens fagre Drot
forglemt, fordi han himled? —
Ei glemt er han, ei Zeus’s Nik,
hvorfor Tyrannen ramled.
Ud af vor Saga selv han gik,
fordi hans Hænder famled.
Ei trædes den i Støvet ned,
som svang sin Friheds Fane,
saa over Fogdens Borgeled
galed den røde Hane.
Barbaren viste ham sin Hæl,
det fri Fjeld maatte de rømme,
og ned blev rammet med en Pæl
Præste som Kongedømme.
Han jog al opsmurt Majestæt
foran sig som en Hare,
kun een Ting nam han mindre ret,
sin Frihed at bevare.
Thi maa med Fred han hvile nu
i Marmorsarkophagen,
for tabt han har i Nattens Gru
det Flag, han svang ved Dagen.