Sin lange blanke Bue
den store. Konge greb
og skjød mod Himlens Bue,
saa det i Luften peb.
»Saa stolt som Pilen skyder
sig gjennem Æthrens Blaa,
saa sikkert som jeg byder
den Maalet at naae,
min Bøn skal ramme lige,
Zeus! i dit brede Bryst.
Du Drot i Himlens Rige,
mærk vel paa min Røst.
Giv du min Hæl at knuse
de Trælle i Athen,
lad dem som Fisk i Ruse
mig bringes hver og een.«
Høit lo da, saa det klukked,
al Verdens store Gud,
af Hades’ Hul han lukked
Erinnyerne ud.
De store Konger true
end Friheds lille Rest,
men bruge ingen Bue,
de leie sig en Præst,
som med en smidig Tunge
og med en klangfuld Røst
kan sukke og kan sjunge
mod Himlens brede Bryst.
Blodbønner, som de dypped
i Kongernes Spyt,
Hevnbønner, som er drypped
af Bladenes Nyt.
Men du, al Verdens Fader,
du paa dit Retfærds Bud
af Helveds Hule lader
Erinnyerne ud.