Jeg vandred hjem ad en Morgenstund,
og Gaderne vaagnede mugne,
Vægteren fik sig sit sidste Blund,
foran mig raved to Drukne.
Jeg har nu et Ønske, bare eet,
den ene mæled med Hikke,
og det er det, om jeg havde lidt,
en lille faar kun at drikke.
Hvad vil du da ha’, din Fyldevom?
den anden svared og svaied.
Skal vi saa liste os ned bagom?
Jeg saae, de lufted og feied.
Nei, du er da vild paa det, min Bror,
for du er nu saadan en Krukke.
Nei, hvem der var et lille Nor
og sad saa lunt i sin Vugge.
Og Mor saa kom med Sødmælk ind,
og Ungen tog efter Dunken.
Ja, hvem der var det lille Skind!
Men Mælken skal være lunken.