Johannes Ewald (1743–81)

Troe mig, Damon: Vor Siel har sit bestemte Maal,

Som vort Legem af Støv — Mennesket aabner vel

Altid graadigt sit Bryst — troer det et bundløst Svælg,

Naar det higende seer Glædens kristalne Strøm —

Ak! — det veed ei, hvor faa Draaber det rummer kun! —

Hastig mætted og dorsk, seer det med Græmmelse

Nectar, Gudernes Lyst — Sig kun en smagløs Drik,

Evig strømme forbi, skiønt det ei tørster meer —

Ofte stræber det nidsk, dæmmende for dens Løb,

At tilegne sig Fryd, Forraad af Salighed,

Som det glubende dog, ei kan fortære selv —

Kun forgieves! — Thi snart taber den standsede

Al sin himmelske Kraft — døende bliver den

Snart et dunstende Kiær, muddret og vemmeligt! —

Kun den Glæde, som rask fandt sig en anden Flugt,

Eller frelste sig selv høit over Demningen,

Kun den snoer sig endnu reen, som sit første Væld,

Giennem Dalen — et kiert Møde for Vandreren,

Sød og kraftfuld for hver, til han har slukt sin Tørst! —

Ei den Lyst, som vor Arm vældig opøser os

I Korinthiske Kar, fremfor de svagere

Pillegrimme, som drak, af deres hule Haand —

Ei den Glæde, som Kunst, eller aarvaagen Flid,

Eller, Viisdom, Du selv leder i tusind’ Rør,

Til vor higende Barm — Ei den Lyksalighed,

Som den enige Jord ydmyg frasiger sig;

Og, henrykt ved vor Glands, eller — som ofte skeer —

Blot forblindet og ræd, troer eller kalder vor —

Ei den straalende Fryd, den som Algodhed selv,

Af sit aabnede Svælg, fyldte med kierlig Haand,

I vort Begger, og mild heldte til Læberne —

Men kun den, som vort Bryst, naar det udvider sig,

Med sin yderste Kraft, mægter at spænde om,

Den, min Damon, er vor! — Den kun tilhører os! —

Croesus eier ei meer, af sine Dynger Guld

End en Drachme maaskee skienker hans mindste Træl;

Kun et Hierte — og ak! — hvilket et Hierte fuldt! —

Bort med Usle, hvis Navn smitter en Sang til Dig,

Men Pharsaliens Helt, eller Philippi Søn,

Eller — elsker Du helst ham, som i Lænkerne,

Straaler meer, end de to — Socrates! — Har de meer,

Af det Held af den Glands, som de har svøbt sig i,

End den Fryd, som der’ Siel, — stoer — men dog endelig,

Fik af Skaberen Rum, Ømhed og Evne til? —

Troe mig, mangen ukiendt, som fra sin Hyttes Dør,

Taus udspreder i Dag, Dyd og Velsignelser,

Har et Hierte, saa fuldt — muligt, saa stort, som de! —

Før den Eviges Haand veiede Polerne,

Blev vor Glæde, som os, passende Grændser satt’ —

Alle — Hyrde og Helt, Armods og Viisdoms Ven,

Møde sikkert et Maal, hvor de alt mættede,

Om de sænktes i Fryd, ei kan nedsvælge meer! —

Kun den sieldne, kun den tør overskride det,

Der, som Castor og Du, eier en dobbelt Siel! —

Der, ledsaget ved Smiil af den Algode fandt,

End et Hierte, som sit, end et udvidet Bryst,

Som han svælgende kan fylde med Held og Fryd! —

O, hvor herligt et Lod traf da Din Pythias! —

Han, som Skaberen først dannede selv en Siel,

Stor til Himlenes Fryd — Stærk til Heroers Lyst —

Øm til grædende Dyds mildere Salighed! —

Saa — som kunde han ei rumme sit Held deri —

Gav Din flammende Siel, Damon! — og saa sin H**s,

Ømme svulmende Barm — aaben for Gudernes

Vellyst! — Gav ham dem, at nyde sin Glæde med! —

O! — naar Sangersken nu seer ham — den Heldige,

Snart nedsænkt i sig selv drikke den Tappres Fryd —

Frelste Borgeres Smiil — Faldende Fienders Roes —

Og Dig, Heltenes Løn, evig uskiulte Glands! —

Snart med brændende Tørst, ved sin Venindes Barm,

Svælge Kierlighed i hurtige Aandedræt;

Henrykt — drukken, o Dyd, af Dine Taarers Lyst! —

Snart omslynged af Dig, Damon! — med himmelsk Roe,

Giennemføle, hvad før Castor og Pollux fandt;

Da det modige Par, vandrede Haand i Haand,

Dobbelt stærk ved sin Pagt, Veien til Stiernerne! —

Og saa samle sig heel — og med tredobbelt Siel,

Nyde Dig — og med tre Munde velsigne Dig,

Glædens herligste Dag, Du, som med smilende

Straaler vakte ham først til sit bundløse Heidi —

Da, min Damon, o da smelter Calliope,

Ved det himmelske Syn! — taber sin gyldne Luth! —

Og med opløfted Haand, stammer hun neppe ud:

Ofte — Heldige Tre! — Heldigste Pythias! —

Ofte strømme Din Dag, herlig og blid, som nu,

Ned fra Glædernes Veld! — ofte opfylde den,

Din udvidede Barm! — evig, som nu, for stor,

Til min Læbe — og til kunstige Harpers Lyd! —