Sonet
Af »I Storm og Stille«
Af »I Storm og Stille«
En Mundfuld Luft! Her snøres Struben til;
Kun Smedebælgen aander, Kullet flammer,
Og lyser op den skumle Esses Kammer,
Og viser frem hvad Mørket dække vil.
Nei bort herfra, og nedad Stranden til;
Og har Du slængt Din Blouse, Fil og Hammer,
Saa læg til Bunken Armod, Nød og Jammer,
Og glem det Alt for Bølgens friske Spil.
Lyt for en Stund til det som Havet byder,
Fornem den klare, muntre Baadsmandstrille
Saavelsom Havets alvorsfulde Bas.
En egen Trøst igjennem Spillet lyder.
Jeg selv har lyttet tidt i Storm og Stille,
Og Hjertets Trang kom Spillets Trøst tilpas.