Tag imod mig, tag imod mig,
se, jeg kommer for din Fod;
de forlod mig, Du forstod mig,
Du gav Kraft mit sunkne Mod.
Alle skød de paa der bagved,
spaaed højt mit nære Fald;
Du gav Styrke af din Svaghed
i det Mod, som sejre skal.
Men før mine Stridsmænd atter
føres skal i Rækker frem,
dine Hænder ømt jeg fatter
og med Kys bedækker dem;
og jeg svinger mig af Sadlen,
og jeg knæler for din Fod.
Lad kun Hoben raabel Adlen
den er her; vi er dens Blod.