Jeg hørte — jeg laa selv og blødte ved Siden
af Vejen — de kommende Trin af et Tog.
Til Trommernes Takt med Trofæer fra Striden
forbi mig mod kommende Kampe de drog.
Med flammende Kinder, med flagrende Faner,
trods Saar og trods Smærter de drog deres Gang;
fra synkende Bavner mod lysende Baner
til Trommernes Takt de marschered og sang:
»Vi hilser det Ny under Tak for det Gamle,
vi ofrer det Gamle som Bod for det Ny;
med Ungdom i Spidsen vort Tog skal sig samle
og tælle hver Alder fra Land og fra By.
»Vi fordrer os Vejen helt over til Siden;
vig Plads, eller følg med vort fylkede Tog.
Din Klage er enkelt, den rører ej Striden,
den har ej Gehør, hvor de Kommende drog!«
Jeg veg, og jeg saa’ mod de flagrende Faner;
saa gik jeg bagefter min ensomme Gang.
Det lysned forud mod de gryende Baner;
jeg gik efter Lyset. Jeg tav, og de sang.