Der spilles et dundrende Stykke
paa Verdenstheatrets Scene;
her fra min Krog, alene,
jeg følger Tæppernes Fald,
jeg hører Heltens Tirader
som en Plaskregns larmende Skrald
og Tordnen fra Kobberplader
som Hestetrampen i Stald.
Der brøles fra Galleriet,
der klappes fra første Parket,
der kastes fra Diplomatiet
paa Scenen en kostbar Buket;
og Helten standser og bukker
og farer i Teksten fort,
imedens Statisterne dukker
i Baggrunden listende bort.
Paa Verdenstheatrets Scene
der vindes Blomster og Pris
og Ros i det næste Morgen-
Numer af Dagens Avis.
I hele den vide Verden
ej ringeste Trøst er skabt
for den, som i Kampen med Verden
sig selv har i Kampen tabt.