I Salige, som nu i Himlen faar
For bitter Graad den Løn, vi her ej finder,
Mon Elskov end Jer binder,
Eller mon ej den over Graven naar?
„I Evighedens Vaar,
„Fra Tiden løst, vi hæves
„I Kærlighed højt over Nag og Kvide”.
Saa er mit Liv forgæves,
Thi se, i Livets Kaar
Jeg elske maa og disse Kvaler lide.
Naar ikkun Himlen vide
Af Kærligheden vil,
Hvi blev da her jeg til?
For sent at dø? Just derfor er jeg bange,
I Nød er selv Sekunderne for lange.