Ved mange Aars Forsøg og Arbejd finder
Først foran Dødens Porte Kunstnersnillet
Sin Tankes sande Billed
Og lader det af Sten med Liv opstaa;
Til nye Højder vinder
Vi først til Slut, naar snart vi bort skal gaa.
Naturen ligesaa
Til mangt et Aasyn maatte Blikket vende,
Før den i dig har Himlens Skønhed funden
Og træt af Aar paa Dødens Baar sig lægger.
Frygt for en snarlig Ende,
Med Skønhed nær forbunden,
En sælsom Næring derfor Længslen rækker:
Hvad mest jeg foretrækker,
Fra dig jeg mødte, ikke mer jeg ved —
Alverdens Ende eller Salighed.