Jeg ser og hører det af mig, som bor
I dig og kalder mig mod Himlen hjem,
Og viljeløs mod dig jeg haster frem
Som Fisken, fangen paa en Medesnor.
Et Hjærte delt i tvende sygt sig vaander,
Derfor gav helt jeg mit i dine Hænder —
Ak, Resten af mig aldrig stort betød.
Og da nu Sjæl mod Sjæl i Længsel aander,
Saa længe jeg er til, for dig jeg brænder;
Kun Træ er jeg, mens du er lutter Glød.