Med Næsen skriverspids og vissenbleg
og Kløgten lagt tilbage bagved Ørene
han drøfted Vognremise, Stalden, Køerne,
imens en Mistvivl paa hans Ansigt steg.
Foran ham strutted Bonden, som et Neg.
hans Overtalelse var næsten rørende,
han kendte alt, som er til Landbrug hørende,
men i ham selv en Skrivertvivl sig sneg.
Han tænkte paa sin Kone, og Schalotterne,
hun saaede i Fjor, paa Spanden, Potterne,
som var itu, paa Grisestien, Rotterne!
Han havde ingen Kaabe til sin Datter
og ingen Frø til Konens ny Rabatter.
Naar Huset styrter, er der nok af Spotterne.