Metenent vinctum formosæ vincla puellæ.
Tibul.
Vil du slippe mig
Udaf Tryllelænken?
Nei, i Tryllelænken
Maae jeg følge dig.
Vil jeg søge Hvile
I Fortvivlelsen;
Strax du byder smile
Yndigt Haab igjen.
Vil jeg nu fremiile
Djervt mod Ønskets Maal;
Ydmyghed og Taal
Strax din Mine byder:
Kold du mig modstaaer,
Og min Klage lyder
Atter som i Gaar. —
Af usynlig Lænke,
Slip, o Tryllerinde,
Slip, o Laura, mig.
Eller du mig skjænke
Lige Ret at binde,
Evig binde Dig.