Ak, hvo bringer hine Dage,
Kun en Stund af hine Dage,
Kun et Øjeblik tilbage!
Fro hun kaldte mig sin Ven;
O, mon hun ei mere tænkte?
Stundom dog en Drøm mig skjænkte
Dette Haab, ak det svandt hen.
Af dets før saa høje Lue
Kun en liden Gnist er til.
Vil du døe, Du matte Lue?
Skal jeg dig oplivet skue?
Matte Lue, døe du vil. —
Ak hvo bringer hine Dage,
Kun en Stund af hine Dage
Kun et Øjeblik tilbage? —