Advarsel til Zemire
Af Kellgren. Oversat.
Af Kellgren. Oversat.
Hvor længe tænker du Zemire, vel
Naturens Love uden Straf at krænke?
Hvor længe ved din spotske Hovmod sænke
I dyb Fortvivlelse saa mangen ædel Sjel?
Din Skjønhed fik vel Magt, at gjøre mig til Træl,
Men Tiden; at din Træl sin Frihed atter skjænke.
Ja, skjælv ved Tidens Navn! See, tyst, i dine Spor
Med vinget Fod, med løftet Lee han gaaer
Din Ungdoms lyse Glands at snart i Mulm begrave;
Og ved sin hule Kind og ved sit hvide Haar
Han svær, at løse snart af Lænkerne din Slave.
Han svær, at med den Haand, som Klippens Gran
Og Dalens Rose sees med lige Lethed fælde,
Han og en Dag vel knuse kan
En Roxelane-Næses Vælde.
Du hører mig med blind, med spodsk Foragt;
Du er for stolt, mit Raad at overveje;
Du troer, at Ungdom om dit Leje
Skal evigt, evigt holde Vagt.
Jeg beder dig, endnu besinde
Engang, hvad jeg dig haver sagt,
Om du ei vil med Taarer finde
Min Spaadoms Magt.
De Haar, som nu i mørke Bølger rulle
Ned paa dit alabaster — hvide Bryst, —
Zemire, skjælv! — i Høst, i Høst
De falde skulle.
Dit Blik, som end en liden Stund forkuer
Hver Sjel med sød og grusom Vold,
Som Gubbens frusne Barm opluer
Og splittrer Viisdoms Demantskjold,
Den Barm lig Kildens Sølverbølge,
Der sagte gynges af en Vestenvind,
Paa hvilken Elskovsguderne sig dølge,
Den Purpurrose paa din Kind,
Og disse Tænders Snee, og denne Munds Coraller,
(O, hvem der torde kysse den i Dag!)
Zemire, alt forgaaer. En Nat ... et køligt Drag.
Corallen blegner! Rosen falder! —
Tag nu din fordums gode Ven,
End tager du det modig, men ....
Hvor vil du skiælve ved at finde
En Kjærling blot igien?
Da skal din hverdags Klage blive:
„Natur, hvor grusom dog din Deling er?
„Hvi skal du ømt Begjær foruden Ungdom give,