Til Neæra
15de Epode
15de Epode
Nat var det, og blandt mindre Stjerner smilte
Den fulde Maane ned fra skyfrit Blaa;
Som Øjeblikke, Timerne bortiilte,
Mens i hinandens Arme sødt vi laae.
Meer tæt du til mit drukne Bryst dig klynged’,
End myge Epheu sig om Eegen slynged’.
Da, o! til Trods for Gudens Vælde! svoer
Du efter mine foresagte Ord:
„Mens Ulv er Lammets Skræk, mens Søemand bæver
„For Orions stormfulde Afskedsfied,
„Mens Phæbi lange Haar for Vinden svæver,
„Giensidig vare denne Kierlighed!” —
O Falske med din Smerte skal du lære,
At den, som du fornærmed’, er en Mand.
Ei vil Horaz Foragt med Taalmod bære;
Ei stedse for din Dør forsmægter han.
Nei, han en Glut, i yndighed din Lige,
Nok finde skal. Tænk ei, hans Harm vil vige,
— Naar i hans Barm den faaer rodfæstet sig —
For al din Skiønhed, al din Konst og Svig. —
Men, hvo du er, som elsket nu dig fryder
Ved den Tilsidesattes Krænkelser,
Vee dig! om riig paa Qvæg og Gods du er,
Og i dit Fied paktolisk Guldstrøm flyder,
Om Nirevs selv i Skiønhed viger dig,
Om Pythagors Mysterier du kiender,
Snart skal du sukke, at din Falske sig
Fra dig til nyudkaaret Elsker vender;
Da Raden at belee tilkommer mig;