Til BarineHoraz’s 2den Bogs 8de OdeHvis kun den mindste Straf for spottet EedRetfærdig Himmel sendte til dig ned;Hvis een, kun een af dine TænderSig udaf skjønne Række skjød;Hvis kun een Plet paa dine HænderBlev mindre svanehvid og silkeblød;Saa kunde jeg dig troe, Barine! —Men nu, saasnart du din SamvittighedBetynget har med nok en troeløs Eed,Man seer dig dobbelt skiøn fremtrine,Og al vor Ungdom offentlig,Som Dronning, hylde dig.Ja, aabenbar ved at bedrageDu vinder, vinder ved at tageForfængeligt din døde Moders Navn,Ved frækt at kalde Himlens Stiernehære,Og Guderne, der hist i Glædens FavnFor Dødens kolde Pile sikkre ere,Til Vidner paa den Eed, du bryde vil.O, slige Ting seer Venus med et Smiil!Ja, siger jeg, ved sligt kun smileDe fromme Gratier,Og ubarmhjertig Amor, derPaa blodig Hvædsteen sliber sine Pile. —Regn hertil, hvilken talløs Hær,Der voxer op til nye SlaverFor dig, i alle vore Ynglinger;Ja, i hvor tidt han dermed truet haver,Hvor tidt han end mishandledes af dig,Dog ingen gammel Træl løsriver sig.Dig frygter Moderen for hendes Junker,Dig Faderen for sine gamle Grunker,Dig nyegift Kone, at du hendes VenI dine Tryllegarn skal lokke hen.