Livets Trøst
En Sang
En Sang
Erdennoth ist keine Noth.
Göthe.
Ja, Liv, du er vort Ønske værd,
Du første mellem Himlens Gaver!
Spørg matte Olding hisset, der
Ved Krykken langsom frem sig staver;
Spørg syge Noer paa Moders Skjød;
Mon nogen af dem valgte Død?
Nej, vel vor Jord ej Himmel er,
Og Støvet Salighed kun drømmer.
Saa manget Suk opstiger her,
Saa mangen Taare trøstløs strømmer.
Dog, smiler mangen Rose ei
Ved Siden af vor Pilgrimsvei?
Nej, Jordens Nød er ingen Nød,
Og Livet bande ikkun Daarer.
Kun Svagheds Slaver trygle Død,
Uvirksomt smeltende i Taarer. —
Opmand dit Bryst! Vov Pligtens Daad
Det lindrer Hjertet, meer end Graad.
Ja, dig jeg spørger, Gud i os,
Selvhandlende Fornuft, som byder,
Oprørske Drifters Vink til Trods,
Os kæmpe efter reene Dyder;
Hvis Livet her en Valplads er,
Er da din Sejr ej Kampen værd?
O, naar dit reene, strænge Bud
Ei svag og slappet Sjel kan fatte,
Du pæger paa en naadig Gud,
Et Væld af Salighedens Skatte.
Hvis Dyd er til, saa er og han,
Som Dyd med Skjæbne sone kan.
Vel Kundskabs Blik ej klart ham see,
Thi med afmægtig Vinge segne
Erfaring maa, sig løftende
Omsonst til Aandeligheds Egne;
Og Tanken naaer paa Grublens Vej
Hans Stjernethrones Fødder ei.
Kun, hvor ei Drifters Oprør kom,
Hvor Pligten sig med Ildskrift maler,
I Villiens frie Helligdom,
Der, Aanders Søster, der du taler:
Saasandt jeg er, er han og til,
Som Dyd med Skjæbne sone vil.