Du sagde: "Vil den Uro paa din Pande.
den Sitren over Brynet aldrig glattes?
Er dette Præg, som af din Ungdom sattes.
min Elskte, paa dit Aasyn, da det sande?
Vil det af Fredens Klarhed ej erstattes?
Kan Manddomsaldren ikke overmande
den Blussen op og Gnistren som af Brande?
Skal Modenhedens bedste Frugt da fattes?" —
Sig, Elskte, gik du ud i Aftes silde?
I Juliklarhed Himlen ren sig hvælved.
mens uafbrudt med Lyn i Lyn den skælved.
Luften var varm og alle Stjerner milde;
ej Larm, ej Lyd, skønt Lyn omskælved Kloden.
Naar Kornmod glimter, da er Sæden moden.