Min Dag er som en Have,
og du er Havens unge Træ,
indhyllet i din Krone,
i Kjolen om dit Knæ.
Og dine Lemmer vokser
som unge Grene fra dig selv,
naar dine Arme vinker
til Hvile i dit Hvælv.
Din Favn er fuld af Frugter,
o, Kvinde som det unge Træ
dybt under dine Grene —,
fra Hoved til dit Knæ.
Thi hvad er dine Læber
og dine Brysters unge Frugt
vel andet end din Stamme,
der svulmer fromt og smukt.
Det spinkle Træ, der spired
har skabt dit unge Skød,
der moderligt skal modnes
og briste, tung og sød.