Underlige Urtegade
Kristiania.
Kristiania.
Urtegade, Smertens Gade, du mit Hjem engang, engang,
Uden Rytmer, uden Glæde slog min Sjæl sin Sang, sin Sang,
som i Angst og Hjemløshed sin Ungdoms stride Elegi.
Urtegade, Urtegade, gik min Fattigdom forbi?
Uden Ur, uden Øre, Urtegade, Herbergsgade.
Som Paletter, graa af Skjolde, stod din snavsede Façade.
Som om Rendestenen trak sig gennem Rummets døde Graahed. —
Som om Ruderne fortalte Anekdoter fuld af Raahed. —
Brødets Smuler i min Frakke. Vand af Værtens Vandkaraffe.
Urtegade, hvor du drømte i en Stank af bærmet Kaffe . . .
Stankens Pine, Snavsets Smerter. Jeg blev slæbt i Grønlands-Gaden,
til mit Ansigt stod som stemplet, graat som Fattighusfaçaden. —
O, om Morgnen var mit Leje som en Baad af sprælske Pjalter.
O, om Morgnen bygged Solen ved mit Hovedgærde Alter . . .
for den Fest, der dyb som Blomster i mit Hjerte laa begravet,
og mit Øje, som vemodigt spejled Glans af Blomsterhavet. —
Som en Rose i en Rendesten, der sober Bærmens Spild,
stod jeg baaret af min vrede Armods kongelige Ild . . .
Mens der drev en Sky af Pestlugt om mit Purpurbægers Rand,
og det lyned i mit dunkle Indres hadefulde Land . . .
Urtegade, var jeg stedet i plebejisk Banalisme,
stod jeg rank og hed i Skidtet i troskyldig Heroisme . . .
Drak mit Vand, som var det Kalken ved et hedensk Sakramente. —
Aad de Smuler, der som Gløder hedt i Haandens Hulning brændte . . .
Tak, o Skæbne, for min Skændsel, for et aldrig glemt Forfald,
da jeg udstrakt i mit Herbergs listigt vaagne Liggehal, —
saa et Armods sorte Aasyn, mine magre, blege Hænder. —
Saa min Ensomhed, der iskoldt havde myrdet mine Venner . . .
Sorte Morgner, Vintermorgner, som om vaagned jeg i Graven.
O, mit øje sáa de Orme, der forkyndte med en Gnaven . . .
et Forfald, selv i mig selv, ak, naar jeg vaagned træt og bitter
i mit Fængsel bag ved Regnens lygtegledende Gitter . . .
Siden blev forædlet dette Liv i en Legende . . .
Siden blev Fornedrelsen mit sande Sakramente. —
Siden blev der Farver omkring Urtegades Gader. —
Se, nu springer Blomsterne af fattige Façader . . .