Henover Stadens Tage
i Fløjel-Toner drage
et Suk af alle Sjæle,
hvis øje hviler lukt.
Der klinger Page-Strenge
i Nattens Stjerne-Enge,
hvor Stjernen smiler smukt.
Hør, selve Natten klinger
som havde Natten Vinger . . .
Som sang en længst henfaret
sørgmodig Gangerpilt
en Sang til Dagens Minde —.
Som Navnet paa en Kvinde . . .
han nævned fjernt og mildt.