Farvel til Hans Hartvig Seedorf
16. Decbr. 1919.
16. Decbr. 1919.
Jeg lærte, min Ven, af din lyse Landflygtigheds-Glæde,
at Stjernen, der kalder dig ud paa din Pilgrims-Færd,
staar tændt i den søde og dybe December-Væde,
der ejer Julen og Hjemmets fortryllende Skær . . .
Dig drager en blaanende Ørken, den spraglede Gade
i Kairos blændende Hvidt, ved Papavernes Kyst.
Naar Norden er mørknet, du nynnende, unge Nomade,
da nærer Alverden din unge, landflygtige Lyst . . .
Og bærer du Vandringens Stjerne i dit fortryllende Vaaben.
da bærer vi Byen og Hjemmet dybt i vort Skjold!
Velsignet af Regnen ser vi af Spejlet i Draaben —,
den Verden af vinkende Farver, du gav dig i Vold.