Den Fremmede
Til Mathias Grünewalds Kristusbilleder.
Til Mathias Grünewalds Kristusbilleder.
Hvem er du, som er standset paa Vejen
i Aftenens Taage af Rav?
Hvem er du, som er kommet til Bredden
af Aftenrosernes Hav?
Jeg er en énlig Fyrste,
der nu kommer hjem til mit Land.
En Konge, du ikke kender.
Du ser en almindelig Mand.
Hvem er du, som gaar frem af Mørket
ved Stenenes Lyd af din Stok?
Mens klagende Krager har samlet
et Hjem af en hjemløs Flok?
Jeg er en hadet Tigger,
hvem Verden har lyst i Band —.
Du kender mig ikke, fordi du
sér en almindelig Mand.
Jeg er en Betler, der beder
med Hjertet i laset Brand —
om Hvile for denne Vandring
i det forladte Land.
Hvem er du, som har løftet dit Øje
mod vilde Plejaders Flod
af Lys, hvis lønligste Straale
har i dit Hjerte Rod . . .?
Jeg er en troende Pilgrim
paa Vej til det hellige Land —.
Og skønt jeg er klædt i en Kutte —,
du sér en almindelig Mand.
Hvem er du, som er snublet paa Vejen
over den blodige Bæk,
hvor Solen i sorgfuld Segnen
sover sig stille væk?
Jeg er en Ridder, der hviler
min Hest i det skumrende Land.
Duggen har mattet min Brynje . . .
Du ser en almindelig Mand.
Mørket har lukket Visiret.
Mit Aasyns vilde Brand.
Min Skarlagenkappe skumrer.
Du sér en almindelig Mand.
Hvem er du, som er kommet til Skoven,
som Natten har gjort til en Nat?
Hvem er du, som er Ven med en Krage —
Ven med det sorte Krat?
Jeg er én, der er standset alene
i Livets forladte Land.
Du kender min blodige Kjortel — —,
men sér en almindelig Mand.