Mine Herrer paa Børsen, udspekulerede Spekulanter,
Professionelle som Dilettanter —,
lyt til en Længmands latterligt højstemte Tale.
Men jeg er en Spiller, man regner med, mellem de gale —.
Derfor: Mit ord er en Taabes, men Taaben er vis i sin Tale.
Hans Tekst er en Spaadom, en kunstnerisk formet Kabale.
Mine Brødre i Feberen, i Timen, da Kurserne falder,
under Rædsel og rædsomt Rabalder —,
lyt til en Sanger, der er klædt i sit Vers som en Spaamand:
Vogt dig, min Broder, du staar i en Storm som en Straamand —.
Trappen til Børsen er skraa, og er forfor et Skraaplan —.
Derfor, du Spiller, spot ikke Spillernes Spaamand!
I er fordømt til at ofres til Guldstrømmens Guder,
hvad enten I hausser i Huder —,
og baisser i Banker, i »Gorm« eller »Gosch« og »Cikorie«.
Historisk har Børsen en sælsom og tragisk Historie . . .
Bedragere var det, der vandt den forjættede Glorie.
Guldet der strømmer i »Gosch« og i »Gorm« og »Cikorie«.
Bedragere er det, der kriges imod deres Fjender
ved at dræbe de nærmeste Venner —.
Bedragere er det, der lovløst (thi hvor er vel Loven for dette?)
mesterligt metodisérer, maskérer en Trætte —,
og er sande Genier, Gud maa vide hvordan, til at gætte.
(Er der, du Daare, vel Love for dette — at gætte — —?)
I er viet til den Vekselerer, der samler paa Skalpe —.
I maa rende som Hunde — for Hvalpe —.
I er dømt til at slide naadigt itu Eders Nerver.
Til at tromle den Vej, Eders Bødler bestrøer med Skærver . . .
I er Hæren, den hede, som Djævelen hemmeligt hverver —.
O, Sønner af Malstrømmen, udspekulerede Spekulanter,
bedrog Eder Eders Garanter —?
Købte de dér, hvor I solgte —, hvor I selv vilde sælge?
Fik I, o Venner, ej Ret til at veje og vælge —?
Kun Ret til at se Eders Bødler og Svindlere svælge? —
Det er for sent, mine Herrer Fortabte, for sent til at vælge.