Jeg er sødt opfyldt af Foraar,
let paavirket af Violer,
af et Syn i Søndermarker:
Aarets første lyse Kjoler —,
som imellem Sol og Stammer
og et Glimt af Himlens Blaa
nænsomt nærmede sig Vejen,
hvor jeg netop vilde gaa.
Jeg har Fuglesang og Sødme.
Sol væld fylder mig til Randen.
Jeg har Dufte, som har kysset
Daaren stille paa Forstanden . . .
Al den Ild, som Solen sænker,
al den varme, hvide Guld
har jeg drukket som en Mark,
der suger Mildhed til sin Muld.
Jeg har Lyst. til ligegyldig
Streifen om i Havens Gange,
hvor min Sjæl kan gaa og sysle
og fortabe sig i Sange . . .
Jeg har Lyst til disse Mure,
som jeg skimter mellem Trær.
De staar fulde af et Solskin —.
Er det Somren, som er nær?