Det gaar fra Mund til Mund
om hvad der hænder af Mirakler,
om en Mængde Ting, der skér
og bringer Strømninger til Stakler. —
Jeg har daglig set det myldre
frem i Gadernes Butikker,
hvor et Udvalg af de kosteligste
Herligheder ligger.
Men hér skal kun berettes
om det bedste, som jeg saà,
Anekdoter om det dejligste,
som hændte i det smaa. —
En Urtekræmmers Fantasi
har taget Overhaand,
og hans Vindu staar nu pyntet,
i en ganske anden Aand —.
Hver en støvprisgivet Pose,
der stod graa med sine Gryn,
er forvandlet til et fristende
og lækkert, snehvidt Syn.
Der er Knalderter saa gyldne,
der er Lys, der staar saa blanke.
De er tændte af en festlig,
af en gammel, genfødt Tanke.
En Bagers Sjæl blev grebet
af en lignende Idé,
Hvad hans travle Hænder formed
var fortryllet af en Fé —;
thi hans Vindu saàs fortælle
om et barnligt Æventyr,
det med Kagefolkets spiselige
Mennesker og Dyr —.
Hver en arg og vindtør Kringel,
som ved Ruden sov sig seig,
blev forvandlet til Vidundere
af ny lagt Juledejg.
En Guldsmed smykked Ruden
med en Mængde Grønt og Gran.
Og det var, som blev Juvélerne
med èt berørt af Pan . . .
Hans Bod blev som en Skovbund.
hvor bag et snehvit Lin
der skjulte sig bag Grenene
et guldbeslaaet Skrin —.
Det lyste under Sneen
med et Skær af ædle Sténe,
en Rigdom laa og gemte sig,
begravet iblandt Grene.
En Mand, som laved Legetøj,
blev vild og génial.
Han hentede et Syn
fra Fantasiens Arsenal —.
Og Gangere paa Gænger,
og Ryttere med Sværd
befolkede hans Vindu
og blev en Drøm, en Hær —.
Det skete, at hans Storarmé
tvang Barnesind i Knæ,
skønt den smilte af Uskyldighed,
og kun var til i Træ. —
En lille, énlig Kælderbod
som ligger i et Stræde,
hvis Lysskær hele Aaret rundt
kun evnede at græde —,
er hjemsøgt af en Skare
af de vildeste Bajadser,
det er Sprællemænd, der hængte
gør de lystigste Grimacer.
De fylder hele Vindvet
med Spilopper og Spektakler,
for de ved, at de for Strædet
er de eneste Mirakler . . .