Paa Købmagergade, paa Købmagergade,
hvor Boderne fylder den ganske Facade,
hvor alt er Butikker og Travlhed og Larm,
dér tager jeg fast om min Elskedes Arm. —
Og hvisker i Hverdagens Huj og Halløj
igennem den hvileløst strømmende Støj —
en Hymne til hende, saa ømt jeg formaar,
der trygt ved min Side i Travlheden gaar.
Jeg spørger den største blandt store Butikker,
hvor Rigdommens Skønhed bag Ruderne ligger:
O, hvad er Jer Rigdom imod hendes Arm —,
der hviler hos mig og har hvilet sig varm.
Jeg spørger Safiren, som blaa paa sin Pude
slumrer beruset af Lys bag sin Rude —
og blænder med Blaat Juvelérens Butik:
O, kan du blænde min Elskedes Blik?
Og elfenbénshvide og sølverne Ting,
hver lysende Stjerne og skinnende Ring ,
jeg spørger Jer Kæder og guldgjorte Baand:
Hvad er saa smukt som min Elskedes Haand?
Cicélérede Sager og skønne Etuier,
hvis Mønstre er rytmiske smaa Mélodier —,
jeg spørger hver Tegning paa Guldbakkens Bund
Hvis Tegning er fin som min Elskedes Mund
Paa Købmagergade, paa Købmagergade
vi gik i en glædeløs Travlhed os glade —,
vi gik blandt Butikkernes Rigdom os rige —.
Du hos din Ven, og din Ven hos sin Pige.