Du kære Blæst, som synger i dit Bølgeslag
og bærer Lyde af en Travlhed til mit Øre,
sig, kan jeg knæle hér og takke denne Dag,
fordi jeg lever i en Hymne og kan høre —?
Du kære Blæst, som bærer Larm og Kuskeraab
og hæse Strofer, Støj af Bilers Klarinetter —,
sis, er det Vaaren, der har født et tusind Haab
i disse Hjerter, hvor en natlig Taage letter —?
Du stærke Blæst, som ejer en Avisdrengs Stemme,
en Agitator, der forkynder Døgnets Sag,
sig er det Hjemløshed, at jeg har hjemme
i Gadens Midte, i den travle Dag — —?